Målgruppe:
Alle der ønsker at få inspiration og værktøjer til at facilitere og motivere et team til højere performance via Teamcoaching.
TeamCoaching handler især om at sætte processer i gang og metodisk at kunne inspirere teamet til refleksion, der gør teamet i stand til at tage ledelsesansvar inden for de beslutningsrammer, teamet er tildelt.
At coache sit team kræver coachkompetencer, samt færdigheder i at skabe fælles drøftelser i målrettede og velstyrede samtaler.
Du kan via TeamCoaching opnå, at teamet føler et fælles ansvar for at koordinere, planlægge, udføre og evaluere en samlet løsning på en opgave, det har fået stillet, og at medlemmerne føler det som en faglig og social styrkelse at indgå i et udviklende og lærende fællesskab – til gavn for opgaveløsningen.